Formandens beretning 2021

Endnu en generalforsamling? Vi har jo næsten lige haft en? Lige præcis, én om året, men den sidste var jo rykket.

Min beretning starter med det som er friskest i erindringen; årets brainstorm.

En fantastisk weekend på Falster, hvor vi fredag aften sejlede med færgen fra Spodsbjerg til Tårs, fik et par lækre stykker smørrebrød på Hotel Falster, et par glas hvidvin, og gik fluks i gang med vores store dagsorden, i mødelokalet ved siden af, godt med kaffe og en bette dram dertil. Som altid, en dedikeret og diskussionslystig bestyrelse, og vi nåede halvdelen af vores dagsorden. Kl. 23,00 blev vi venligst bedt om at forlade lokalet og for 2/3 af bestyrelsens vedkommende, indtog vi en dram og en øl, imens de to gamle røg i kanen. I seng før midnat? Tæt på det aldrig er sket før?

Modsat var vi toptrimmede til etape 2 af dagsordenen og den var også succesfuld. Smagninger vedtaget, bestyrelsesmøder fastlagt, vores store 25-års jubilæum har vi også fået taget hul på. Rettidig omhu? Det tror jeg nok! Afsluttede med en kæmpe oplevelse i Hans Henriks Glenfiddich univers. Fede historier på stort set samtlige flasker! Altså wauv! HH trak en af sine egne fødselsdags aftapninger op, ummenum, tak Per, for lige at minde ham om dén ;o) Skønt, tak for en fin tur boys.

Der er virkelig noget at glæde sig til i år;

En spændende Bourbon-aften med Henrik Brandt, en utroligt spændende SMWS smagning i Vejle med deres brand fætter Thomas Korsgaard, og endnu en ud-af-huset oplevelse; Herr Thomas Krüger i Holzbunge smagning og hvor vi skal se hans enorme miniature samling. Endelig en vertikal Ardnamurchan med vore egne fadprøver og besøg fra Skotland.

Med hensyn til smagninger, har også 2021 været fattig! ;o(

Vi afholdte en ”Dr. Knap så Rask” mod undertegnede-smagning, hvor Bedste Bourbonlagrede, Sherrylagrede, Peatede og Cask Strength whisky, var oplægget og som jeg erindrer det, som formanden vandt suverænt! Ren knockout! Klaus kan jo heldigvis ikke modargumentere fra sin nuværende ringside… nå, mener vi blev enige om, at vi alle vandt!

Så var Lars Gregersen blevet voksen nok, det var hans egne ord, til at holde et oplæg i Danmarks frækkeste whiskylaug. En Tour de Force af skønne whiskyer fra en ældre herres mastermind,  Billy Walker, og sit lækre sted midt i Speyside, nemlig GlenAllachie. Skjønne dramme, en oplagt og vittig herr Gregersen, tog os med på rejsen og det endte så mænd med en fuck-finger!

Den hurtigste GF længe set, fik vi også afviklet.

Lad os se om vi kan gøre kunststykket igen?!

Tak for ordet, og jeres lydhørhed ;o)

Slainte